PRESSEMEDDELELSE 07-10-2026

CRH har indgået aftale om at overtage
aktiviteterne i NCC Industry

CRH har indgået en aftale om at overtage aktiviteterne i NCC Industry i Danmark og Finland af NCC AB. Aftalen omfatter råstof- og asfaltaktiviteter i Danmark samt råstofaktiviteter i Finland.

Når transaktionen er gennemført, vil det markere en væsentlig udvidelse af CRH Denmarks rolle på det danske marked for byggematerialer med en førende position inden for råstoffer og nye kompetencer og kapaciteter inden for asfalt.

Det er positivt for både vores virksomhed og vores samarbejdspartnere. Transaktionen vil udbygge CRH Denmarks position som lokal leverandør af materialer og løsninger og give os et bredere udbud, flere leveringsmuligheder og endnu bedre forudsætninger for at understøtte Danmarks investeringer i vedligeholdelse, modernisering og udbygning af infrastrukturen.

For kunder, samarbejdspartnere og leverandører er der imidlertid ingen ændringer her og nu. Indtil transaktionen er gennemført, fortsætter CRH Denmark og NCC Industrys danske aktiviteter som to selvstændige virksomheder. Aftalen medfører derfor ingen umiddelbare ændringer i eksisterende samarbejder, kontaktpersoner, kontrakter, indkøbsordrer eller serviceaftaler.

Transaktionen er betinget af, at de nødvendige myndighedsgodkendelser opnås, den planlagte gennemførelse af de enkelte transaktioner samt øvrige sædvanlige betingelser for afslutning af handlen og forventes på nuværende tidspunkt afsluttet i anden halvdel af 2027.

Læs pressemeddelelsen her: CRH to Acquire Aggregate Operations in Denmark and Finland – CRH

Pressekontakt
Casper Mathiasen
cma@crh.dk