NÅR GLOBAL STYRKE MØDER DANSK HÅNDVÆRK
VI BYGGER FUNDAMENTET FOR DET MODERNE DANMARK
CRH i Danmark er en central aktør i udviklingen af det byggede miljø. Hver dag er vores løsninger med til at skabe rammerne for, hvordan mennesker bor, arbejder og bevæger sig – fra de første råstoffer til de konstruktioner og systemer, der holder samfundet i gang.
Vi dækker hele værdikæden i dansk byggeri og infrastruktur: fra råstofindvinding over produktion af betonelementer til komplekse løsninger for vand, transport og klimatilpasning. Med ca. 1.500 medarbejdere fordelt på 20 lokationer kombinerer vi stærk faglighed, effektiv produktion og et solidt kendskab til lokale behov.
I Danmark består CRH af CRH Concrete, CRH Products, Magnus Holm og Bedsted Lø Grusværker. Samlet betyder det, at vi kan bidrage tidligt i projekter og være en stærk samarbejdspartner hele vejen fra idé til færdigt resultat.
Vi er CRH
Det, vi skaber for fremtiden,
vil vare i generationer.
Fire forretningsområder – én sammenhængende løsning
OM CRH DENMARK
CRH Denmark er en del af den globale CRH-koncern, der er verdens førende leverandør af byggematerialeløsninger. I Danmark består virksomheden af:
- CRH Concrete:
præfabrikerede betonelementer til byggeri og infrastruktur - CRH Products:
løsninger til vandinfrastruktur, klimatilpasning, belægninger og byrum - Bedsted Lø Grusværker:
råstoffer til bygge- og anlægssektoren
FREMTIDENS INFRASTRUKTUR KRÆVER NYE LØSNINGER
Når Danmark skal bygge mere infrastruktur, skal det være med blik for mere regn, stigende vandstand og et voksende behov for transport og forsyning. Det stiller nye krav til de løsninger, vi udvikler.
Vores løsninger indgår i nogle af de mest grundlæggende funktioner i det moderne samfund – særligt i udviklingen og udbygningen af kritisk infrastruktur. Det gælder konstruktioner til broer og tunneler, løsninger til datacentre og tekniske anlæg – både over og under jorden.
Når nye tunneller og forsyningsløsninger planlægges, skal der tages højde for flere behov på én gang. En skybrudstunnel skal kunne transportere store mængder vand ved kraftig regn, mens en metrotunnel skaber kapacitet til transport i byen. Begge stiller høje krav til tunnelsegmenter, præcision i leverancerne og erfaring med komplekse anlægsprojekter.
Bredde, der gør en forskel
CRH Denmark samler kompetencer på tværs af værdikæden: fra tunnelelementer til vandinfrastruktur, spildevandsrensning, klimatilpasningsløsninger, permeable belægninger og kystsikring. Ingen andre i Danmark har den samme bredde. Vi kan bidrage med løsninger på tværs af infrastrukturen – fra det underjordiske til overfladen og bygningerne.
Samtidig leverer vi præfabrikerede betonelementer til boliger og erhvervsbyggeri, og vores belægningsløsninger spiller en central rolle i udviklingen af byrum, veje og pladser.
Vand som strategisk fokusområde
Løsninger der forbinder, beskytter og transporterer kritisk vandinfrastruktur
Vand er et strategisk fokusområde for CRH. Regnvand skal håndteres og renses, før det udledes til naturen. Samtidig skal byer, havne og kystområder kunne håndtere kraftige regnskyl og højere vandstand.
Vi udvikler løsninger, der forbinder, beskytter og transporterer kritisk vandinfrastruktur. Det gælder fra rør og brønde til spildevandsløsninger, der opsamler, leder og renser vandet. Vores vandhåndteringsløsninger skal både håndtere vandet effektivt, beskytte økosystemer og understøtte miljøstandarder.
Vi leverer løsninger til kystsikring og håndtering af regnvand – fra permeable belægninger, der lader vandet sive ned, til komplekse systemer til spildevandsrensning og klimatilpasning.
Del af en global koncern – forankret i Danmark
Erfaring fra verdens største infrastrukturprojekter
CRH i Danmark er en del af den internationale CRH-koncern (NYSE: CRH), som er en af verdens ledende leverandører af byggematerialer. Med ca. 83.000 medarbejdere og omkring 4.000 lokationer i 28 lande kombinerer koncernen global styrke med lokal forankring.
CRH kombinerer lokal produktion og nærhed til kunderne med erfaring fra store infrastrukturprojekter i Europa og USA. Koncernen har blandt andet leveret tunnelelementer til metroprojekter og løsninger til skybruds- og spildevandstunneler. Det giver adgang til testede løsninger og dokumenterede erfaringer, som vi aktivt bringer i spil i en dansk sammenhæng.
Men de store danske projekter skal naturligvis også produceres i Danmark. Vi har den lokale tilstedeværelse, kapaciteten og erfaringen til at bidrage til projekterne herhjemme.
Vi investerer strategisk i vand og infrastruktur med ambitionen om at bidrage med kapacitet, teknisk viden og løsninger til de projekter, der skal forme fremtidens Danmark.
Vores ambition klar: Vi vil udvikle løsninger, der ikke kun opfylder nutidens behov, men også bidrager positivt til fremtidens samfund. Løsninger, der bygger, forbinder og forbedrer – og som skaber værdi for både kunder, samarbejdspartnere og de samfund, vi er en del af.
Kontakt
Find
kontakt-data
Lokationer
Find vej til vores lokationer
Vi er CRH
Det, vi skaber for fremtiden,
vil vare i generationer.
HENT INSPIRATION
BROCHURER TIL DOWNLOAD